Menu

Den motoriske baby

april 14, 2019 - Børn
Den motoriske baby

Der er ikke noget værre end tøj, der generer. Men tænk hvis man ikke selv kunne gøre noget ved det.

God babyvelvære giver god trivsel

For babyer kan dette være et muligt scenarie. Hvis en baby får noget tøj på, som irriterer, har den ingen anden mulighed end at græde, hvis den vil gøre opmærksom på generne. Og dette vil formentligt føre til, at den vil få mere mælk, en ren ble eller blive taget op og trøstet. Så når nu ikke baby selv kan gøre noget ved problemet, er det vigtigt, at forældrene er opmærksomme på, hvorvidt tøjet, babyen har på, eventuelt er med til at skabe fysisk ubehag, hvilket kan resultere i, at den græder. Eksempler herpå kan være et mærke i nakken, et stort spænde rundt om maven eller en elastikkant, der strammer. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at jo bedre velvære babyen har, jo bedre trivsel har den generelt.

Babymotorik

Der er mange nye ting, en baby skal lære. I dag får forældre besked på, at deres nyfødte baby skal tilbringe masser af tid på maven, så den helt fra starten får styrket musklerne og vænner sig til at ligge på maven. Og her er det jo afgørende, at baby ligger rart på maven. Derfor skal man overveje, hvorvidt tøjet, der eksempelvis har et bæltespænde ved navlen, måske kan føles ubehageligt at ligge ovenpå. Dette vil kunne føre til, at baby ikke er motiveret for at ligge på maven i ret lang tid ad gangen.

Tøj der understøtter den motoriske udvikling

Hvis man har en baby, som gør tegn til snart at ville begynde at kravle, kan man anskaffe sig nogle knæbeskyttere til de små babyknæ. For nogle babyer vil dette gøre det mindre ubehageligt, når den pludselig har hele vægten på knæ og hænder. Og for de babyer, som skal lære at kravle om sommeren, hvor knæene ikke er omgivet af tøj, kan det være dejligt med lidt beskyttelse til de bare knæ.

Der findes også babybenvarmere, der kan bruges til samme formål. Disse er som udgangspunkt noget længere og dækker det meste af benene. De er praktiske og lette at få af og på og egner sig særligt godt til de babyer, som ikke elsker at ligge på puslebord og blive skiftet.

GobabyGo er perfekt for børnenes motoriske udvikling, det er derfor jeg elsker GoBabyGo. Du kan se udvalget af deres tøj på SmallFashion.dk

Skridsikre gummidutter

Hvis man er bange for, at ens baby let falder, findes der råd for dette. Man kan nemlig få knæbeskyttere, strømper og benvarmere med skridsikre gummidutter, som skaber friktion og dermed mindre risiko for at glide. Dette er en fordel for alle babyer både den forsigtige, som har brug for tryghed og den modige, som har brug for sikkerhed. Sidst men ikke mindst er det en fordel for bekymrede forældre, som tænker, at det er det bedste for deres baby. Hvis forældrene er trygge, kan babyen mærke dette, og så bliver den det som regel også.

Optimale vilkår

Baby når selvfølgelig ikke automatisk op på et højere motorisk udviklingstrin tidligere ved at bruge eller undgå noget bestemt tøj. Men det er rart som forælder at vide, at ens baby har optimale vilkår for at udvikle sig motorisk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *