Menu

Hvorfor giver man kanel og peber, når folk bliver 25 åg 30 år?

juli 26, 2019 - Diverse
Hvorfor giver man kanel og peber, når folk bliver 25 åg 30 år?

Der er én ting, som en 25 års fødselar og en 30 års fødselar har tilfælles. Det er, at de går og spekulere på, om de får kanel eller peber på deres fødselsdag. Mange vil helst ikke have kanel eller peber på deres fødselsdag. Her kan du læse om alt til 25 og 30 års fødselsdag.

Sådan opstod traditionen med at give kanel

Hvordan, at traditionen med at give kanel opstod, det er der ikke rigtig nogen, der har en forklaring på. Der tales om, at inspirationen er kommet fra traditionen med at give peber.

Det siges, at nogle venner mente, at det var lang tid til, at de skulle give deres ven peber, så de opfandt traditionen med at give kanel. En videre forklaring på traditionen med at give kanel, kommer vi nok ikke tættere på.

Mange vælger at overdynge deres ven med kanel. Her laver man ikke en tønde, som man gør, når folk bliver 30 år.

Traditionen med at give peber stammer fra 1500-tallet

Traditionen med at give peber, når en person bliver 30 stammer fra starten af 1500 tallet. Dengang var pebersvende nogen, der solgte krydderier. Når de var udstationeret, så måtte de ikke indlede et forhold med en kvinde, da det ikke måtte gå udover salget. Derfor forblev mange pebersvende ugifte, når de rundede de 30 år.

Traditionen har eksisteret siden da, og i dag er det mere populært end nogensinde at give en pebersvend eller en pebermø til en, der bliver 30 år.

Nogen vælger at overdynge deres ven med peber, men andre vælger at lave en pebertønde ud af gamle tønder, hvor der bliver skrevet 30 år og sjove ting udenpå. Nogle gange laver man en pinlig tønde, der fylder utrolig meget, og som fremstår meget seksuelt fx med bryster, eller hvor der står en sjov tekst med noget med sex.

Forskellige måder at give kanel på

Når det kommer til at give kanel, så er der meget forskel på hvordan, at man giver ens venner kanel. Nogen vælger at kaste lidt kanel på dem, når de er ude at gå tur, eller når de vågner om morgenen.

Mange vælger at gå all in med at give kanel. Mange tager deres ven med ud til fx en lygtepæl eller en flagstang, hvor de først kaster vand på personen og derefter kaster kanel på personen. Nogen vælger også at kaste æg og tomater på vennen.

Beskyt dig selv mod kanel
Når man går all in og overdynger ens ven med kanel, så kan det være godt at være ”udstyret” med noget godt udstyr, så man ikke selv ender med at blive overdynget af kanel. Man kan købe nogen ”pakker” til, når man har en ven, der fylder 25 år. I de pakker er der en masse kanel. I nogen af pakkerne er der også ”udstyr” med. Der er fx sikkerhedsbriller, støvmaske og gaffatape. Der findes også pakker uden udstyr, hvor det kun er rent kanel. Når man giver ens venner kanel, så er det god karma at tænke på, at personen også skal synes, at det er lidt sjovt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *